Brunch

Brunch

november 5, 2017 Slået fra Af Lisa Payne

Lidt overført… Inspirationen til at få Bitchen til at være en slavinde jeg “kunne”, fandtes af og til i noget så banalt som “hundeafretning”… Jeg kunne ikke slå… En hund bliver håndsky, hvis den slås… Det gør børn også… Hvordan pokker fandt jeg så ud af “varme” Bitchens bagdel… I lang tid fik jeg overbevidst mig selv om at det var en meget selvstændig del af Bitchen, som havde sit eget lille sprog… Jeg elsker jo at nusse hendes lille popo… Det var svært for mig at gå fra nus over kæleklap og endefuld, til pisk… At binde Bitchen havde jeg det noget lettere ved… Det tændte mig… Ikke at jeg brød mig om at jeg havde det sådan i starten… Men intimt, ja det kunne jeg godt… Som sådan kan jeg kalde det for at jeg stod halvvejs inde i tunnellen, så lyset i enden og manglede så det med “at slå”… Jeg vil gerne erkende at jeg undertiden så lyset som et modgående tog og det krævede i den grad at jeg sætte mig udover mig selv og gik imod… Det er hårdt at skrive det, men jeg gjorde det for Bitchens kærlighed… For min egen skyld…

Er der noget jeg ikke kan… Selvfølgelig er der det… Jeg “kan ikke” en del, hvor det gør for ondt på mig at tilføje Bitchen smerte… Bitchens “tålmod” er enestående… Det betyder at jeg ret ofte skal flytte min egen grænse, før jeg når Bitchens… Ofte søger jeg alternativer… Japansk bondage har været forrygende at “bekæftige” mig med… Kinbaku og især afarten Kinbaku-Bi… Bundet stramt til skønhed… Jeg kan heller ikke alle ordene, men jeg kan en del af teknikkerne og det er et fantastisk bidrag fra den japanske kultur… At “æde” Bitchen med spisepinde… Dvs… Jeg “efterlader” dem parvist rundt omkring på hende, så de “klemmer” om hendes intime kropsdele… Kald det bare kompromisset og jeg tror på at de efterlader lige så meget “indre varme”, som svirpet fra en pisk…Men det “kan” jeg så…